Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i København søger Ejendomsservicetekniker
Har du lyst til at arbejde på en ny, flot og topmoderne uddannelsesinstitution fyldt med unge engagerede studerende, der skal ud at arbejde i reklame-, kommunikations- og mediebrancherne? Har du samtidig gå-på-mod og godt humør? Så er stillingen som ejendomsservicetekniker på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) med base i Ørestad nær DR-Byen og Metroen måske noget for dig.
Om opgaven:
Som ejendomsservicetekniker på DMJX er din fornemmeste opgave at bidrage til, at højskolen i det daglige fungerer godt for medarbejdere og ikke mindst de studerende, og du vil i det daglige skulle løse mange forskellige små og store opgaver i en flot ny bygning, hvor ikke to dage er ens.
Du er ikke bange for at tage fat. Ofte har vi mest lavpraktiske opgaver, som f.eks. at lave bord- og stoleopstillinger i lokaler til eksamen, mindre flytteopgaver, ophængning af billeder mv. Men til tider vil der også være mere tekniske opgaver, som vi enten selv udfører, eller får udført i tæt samarbejde med vores faste eksterne håndværkere.
Du forstår at administrere din tid, da der til tider kan være mange opgaver. Du skal derfor også kunne prioritere i dine opgaver i samråd med kollegaerne.
I Bygningsservice har vi en tæt kontakt til både medarbejdere og studerende, og du skal bygge videre på den gode tone og tillid, der er blandt både kolleger og studerende.
Om dig:
- Du er morgenfrisk, da vi har mødetid kl. 07.00, udadvendt, uhøjtidelig og har et godt humør, som smitter dine kolleger og de studerende, der ofte vil se dig som et fast anker på højskolen.
- Du har en stor lyst til at indgå i teamarbejde med dine kollegaer.
- Du har en håndværksmæssig, og meget gerne også en teknisk baggrund.
- Det en stor fordel, hvis du har kendskab til CTS-styring, i forbindelse med ventilation, og varme, Adgangskontrol (Symmetri) og S2500 (alarm-sikring) på brugerniveau
- Du er med til at sikre, at der er et godt arbejdsmiljø, og en god stemning i afdelingen.
- Du er klar på, at du bliver afbrudt mange gange i løbet af dagen med henvendelser fra både ansatte og studerende.
- Du er økonomisk bevist, og alle indkøb skal aftales med teamkoordinatoren, som har overblikket, og vender større beslutninger med ledelsen før indkøb.
- Du skal desuden være indstillet på at deltage i vagtordning med rådighedsvagt.
Om afdelingen
Bygningsservice består ud over dig af en fuldtidsansat, som samtidig er teamkoordinator, samt tre deltidsansatte og en studentermedhjælper. I hverdagen deler vi kontor med IT-afdelingen og har et tæt samarbejde med dem også. Så du skal kunne trives i et ”storrums kontor” hvor der er meget aktivitet.
Fra tid til anden ville du skulle være alene, da vores teamkoordinator også er koordinator for bygningsservice i Aarhus og derfor af og til vil være der.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling med forventet start snarest muligt dog senest 1. august 2025.
Arbejdsstedet vil være Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i København.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den pågældende faglige organisation afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund.
Ansøgning
Ansøgning vedlagt CV og anden relevant dokumentation uploades via linket ”Ansøg” senest søndag den 1. juni 2025.
Undlad venligst at sende personfølsomme oplysninger med din ansøgning.
Samtaler
Samtaler til stillingen forventes afholdt i uge 24.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamkoordinator Lars Frier Boisen på 2047 6462
Om Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) uddanner fremtidens talenter inden for bl.a. reklame, design, journalistik, foto, kommunikation og medieledelse - og videreuddanner dem, der allerede arbejder inden for områderne.
DMJX samarbejder med ledende uddannelsesinstitutioner over hele verden samt med virksomheder og organisationer for at sikre uddannelser, der er praksisnære og målrettet en verden i forandring. Desuden huser DMJX flere videnscenterfunktioner og bedriver forskning inden for de områder, der undervises i.
DMJX har domicil i både Aarhus og København og har omkring 2.000 indskrevne fuldtidsstuderende, knap 2.000 deltidsstuderende/kursister hvert år, ca. 160 fuldtidsansatte undervisere og forskere, administrativt personale samt et større antal eksterne undervisere.
Læs mere om Danmarks Medie- og Journalisthøjskole på: dmjx.dk